Vintervejret fortsætter torsdag med at lamme store dele af trafikken - især i det sydøstlige Danmark. Men der er bedring på vej, siger vagthavende meteorolog Jesper Eriksen hos DMI.
- Der kommer ikke den store forandring i vejret. Men vinden vil løje af på Møn og Falster i løbet af torsdag eftermiddag, siger han.
Det både blæser og sner på Sydsjælland, på Falster og Lolland. Og det betyder, at det er vanskeligt at holde vejene fri for sne.
- Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster får noget, der minder om snestorms-agtige tilstande. Der ligger sne dernede i forvejen, så det bliver ret kaotisk på de kanter, siger Jesper Eriksen og fortsætter:
- Resten af Sjælland får lidt smådrys. Men stadig med jævn til hård nordøstlige vind, så den gamle sne kan fyge. Og længere mod nord og vest er der især mulig for spredte snebyger ved østkysten.
Der hvor snebygerne falder nu, vil de også falde resten af dagen.
- Der kommer generelt ikke den store forandring i vejret i løbet af torsdagen. Man kan sige, at det vejr, der er udenfor vinduet lige nu - det vil vare ved resten af dagen, siger Jesper Eriksen.
Ud på aftenen og i nat vil vinden løje af. Dog ikke på Bornholm, der har mere i vente.
- I morgen vil der være jævn til hård vind her, så det barske vintervejr fortsætter på Bornholm. I resten af landet vil der blive roligere vindforhold, siger vagthavende meteorolog.
Lørdag morgen vil det være bidende koldt. Der er lovet 10 til 15 graders frost - og lokalt kan det blive koldere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned