Solstråler redder udfordret år for udlejning af ferieboliger
Det gode vejr sætter gang i bureuauerne, der lejer ferieboligerud, siger Feriehusudlejernes Brancheforening. Foto: Kristian Brasen/arkiv/Ritzau Scanpix
Scanpix/Kristian Brasen/arkiv
Varm sommer med høje temperaturer inspirerer danskere til at booke ferieboliger, lyder det fra ferieudlejere.
Mens det varme sommervejr ser ud til at påvirke feriebookinger til udlandet, ventes det at bone ud på bundlinjen ved udlejningen af danske ferieboliger.
For der er ingen tvivl om, at solen skaber travlhed hos udlejningsbureauerne, der er i gang med bookingerne til sommer.
Det fortæller Carlos Villaro Lassen, der er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening
- Folk kigger ud ad vinduerne, og nu har de set på det her i flere dage, og det er noget, der gavner dansk turisme, det er der ingen tvivl om.
- Denne her solskinsvarme kommer til at redde 2018-sæsonen, som var lidt udfordret, siger han.
Udfordringerne ligger i, at den tyske feriekalender ligger lidt tidligere i år sammenlignet med andre år.
Desuden er der en tendens til, at tyskerne traditionelt venter med at booke, til de ryger ud af VM, da de gerne vil se kampen hjemme, påpeger direktøren.
Det betyder, at de booker langt senere.
Tyskerne står for størstedelen af danske sommerhusudlejninger, hvor 66 procent af overnatningerne bliver booket af tyskere.
I Danmark blev der målt flere soltimer og højere gennemsnitstemperaturer i maj, end DMI nogensinde tidligere har registreret.
Og de mange soltimer opleves i den grad positivt for udlejerne. Der, hvor man særligt oplever den stigende lejeinteresse, er hos danskerne selv.
- Det er noget, vi i den grad kan mærke. Det gør en kæmpe forskel, at man kan se på det her vejr og vejrudsigterne, siger han.
Her lyder forventningen fra organisationen, at sidste års rekord på antallet af danske overnatninger vil stige.
Forventningen i år er at ramme fem millioner danske overnatninger.
I Danmark er der omkring 40.000 huse, der lejes ud gennem udlejningsbureauer. 94 procent af dem hører under brancheforeningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned