Spies dropper landsholdsrejser til Baku og sender fans videre
Det danske fodboldlandshold skal spille kvartfinale i EM mod Tjekkiet, efter at slog Wales 4-0 i ottendedelsfinalen lørdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danske fodboldfans kommer ikke til at rejse med Spies til Baku, hvor landsholdet spiller kvartfinale i EM.
Det bliver ikke Spies, der står for at sende fodboldglade danskere til den aserbajdsjanske hovedstad, Baku, når landsholdet møder Tjekkiet i EM-kvartfinalen på lørdag.
Det oplyser Spies' direktør, Jan Vendelbo.
Kvartfinalen skaber problemer for danskere, fordi Udenrigsministeriet i øjeblikket fraråder ikke-nødvendige rejser til Aserbajdsjan.
Med den anbefaling følger også et krav om at gå i selvisolation i ti dage, når man kommer hjem, hvis man skulle vælge at rejse alligevel. Kravet om selvisolation gælder dog ikke for færdigvaccinerede.
Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger sagde søndag, at det var usandsynligt, at anbefalingen ville blive ændret inden lørdag.
Jan Vendelbo oplyser, at man i stedet har valgt at lade rejseselskabet Landsholdsrejser.dk bruge et fly fra Sunclass Airlines, der er Spies' flyselskab.
- Vi har lavet et samarbejde med Landsholsrejser.dk, som sælger rejser derned, og så flyver vi dem derned med vores flyselskab. Så det er et godt lille samarbejde, som vi har fået i stand for at få nogle danskere til Baku, siger han.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger er vejledende, og det er altså ikke ulovligt eller i strid med nogle regler at rejse til Baku for at se landsholdet spille kvartfinale.
For at rejse ind i Aserbajdsjan skal man kunne fremvise en gyldig billet til kampen mod Tjekkiet.
Man skal desuden være dansk statsborger og kunne vise et pas, der er gyldigt i mindst seks måneder endnu.
Opfylder man de retningslinjer, skal man desuden på forhånd have ansøgt og fået tildelt et visum af myndighederne i Aserbajdsjan. Dette kan gøres digitalt på nogle timer.
Ved selve indrejsen skal man i lufthavnen i Aserbajdsjan kunne fremvise et negativt svar fra en coronaprøve, der ikke er mere end 72 timer gammel. Det skal være en PCR-test og kan altså ikke ordnes med en lyntest.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned