Sportstalenter kæmper mod kærestevold
Hvert år bliver cirka 26.000 kvinder udsat for vold fra deres mand eller kæreste, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
Derfor medvirker sportsstjernerne Rasmus Lauge fra håndboldlandsholdet og Simon Makienok fra U21-fodboldlandsholdet nu i en kampagne, der skal få både mænd og kvinder til at give volden det røde kort.
De to sportstalenter skal dyste om, hvem der kan samle flest fans mod kærestevold på Facebook. Dysten afsluttes med en stor opvisningskamp i København den 8. marts 2013.
- I sport er der klare spilleregler, det skal der også være uden for banen. Det er uacceptabelt, når unge kvinder får bank af deres kærester. Derfor har jeg valgt at bakke op om kampagnen, udtaler Rasmus Lauge.
Overskuddet går til landets kvindekrisecentre, hvor man alt for godt kender de tragiske konsekvenser, som volden kan få, hvis den ikke bliver stoppet i tide.
Ofte udvikler volden sig snigende, fortæller Birgit Søderberg, der er formand for LOKK, der er interesseorganisation for landets krisecentre.
- Vores erfaringer er, at vold kun bliver værre. Så hvis du oplever vold i dit forhold, så skal du gøre op med det lige med det samme.
- Og hvis det ikke stopper, skal man søge hjælp eller afslutte forholdet. Man må aldrig acceptere eller ignorere volden, så bliver det kun værre, siger Birgit Søderberg.
De to sportsstjerner har netop indspillet en video, hvor de opfordrer alle til at give kærestevold det røde kort.
Videoen bliver vist til en lang række fodbold- og håndboldkampe i løbet af efteråret, men den kan allerede nu ses på www.facebook.com/rodtkort.
Kærestevoldskampagnen er et samarbejde mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Dansk Boldspil Union (DBU) og en række fodbold- og håndboldklubber.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned