Forventnings-afstemning. Sådan lyder formuleringen fra markedsudviklingsdirektør, Jacob Vestergaard, Femern A/S, når det gælder de lokale håb om, hvilken og hvor meget aktivitet det kommende gigantiske anlægsarbejde vil kaste af sig til erhvervslivet her i landsdelen.
Han understreger, at der bestemt er meget store muligheder. Men omvendt er det heller ikke sikkert, at der falder så meget af som håbet til lokale firmaer og initiativer. Derfor bemærkningen om “afstemning af forventninger”, som han også forleden lagde frem for et solidt fremmøde af lokale erhvervsfolk på DI Lolland-Falsters årsmøde.
- Vi er som bygherre primært interesseret i to ting, når vi taler anlægsarbejde: God pris og god kvalitet. Ikke så meget hvem og hvor arbejdet udføres. Dernæst er vi jo altså i EU, og vi kommer med helt overvejende sandsynlighed til at stå med store internationale konsortier til byggeriet - hvilket altså ikke betyder, at der ikke er muligheder lokalt. Men hvor meget kan ingen sige nu, fastslår Jacob Vestergaard.
Han er til gengæld ikke bange for at slå fast, at konsekvenserne af den faste forbindelse vil blive meget store - efter byggeriet.
- Alle erfaringer viser, at infrastruktur skaber aktivitet. Og ny tilgængelighed skaber også arbejdspladser. Vi får en ny grænseregion med Lolland-Falster og Schleswig-Holstein, som er bundet sammen på en helt anden måde. Men vi skal også gøre os klart, at vi står med en region fra Hamborg til Sverige, hvor befolkningsfordelingen hedder 6,3 millioner tyskere, 2,5 millioner danskere og 1,2 millioner svenskere, påpeger Femern-direktøren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned