Det var noget af et usædvanligt syn, som mødte trafikanterne på Vejlefjordbroen kort før klokken 9.30 fredag. En lastbilanhænger blev nemlig først blæst omkuld af vinden - og efterfølgende rejst op igen.
Det fortæller Michael Balle til P4 Trekanten, der kom kørende bag lastbilen.
- Der er en minilastbil med høje presenninger, der vælger at køre ud på broen. Vinden tager så fat i den og vælter anhængeren. Den er jo let og høj med store flade sider, forklarer han til P4 Trekanten.
Men allerede inden, der bliver ringet efter vejhjælp, kommer naturen til hjælp for at rette op på skaden.
- Den vælter så midt på broen, og chaufføren kravler ud af bilen og står og funderer lidt over, hvad han skal gøre, fortæller han.
- Og på en eller anden mirakuløs måde får vinden fat i den og rejser den op, så den står på alle hjulene igen. Det var meget mærkeligt at se på, siger Michael Balle, der kalder det et lille mirakel.
En lidt større trailer kørte efterfølgende op på siden af den mindre lastbil, så lastbilen kunne liste sig over broen i læ for vindstødene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned