I regn og slud skal posten ud, men når blæsten rammer, så er det en anden sag. I hvert fald betyder det aktuelle stormvejr over Danmark, at posten vil blive forsinket flere steder i landet - og på Bornholm når dagens post først frem på mandag.
- Breve og anden post til Bornholm vil ikke nå frem til modtagerne i morgen, fortæller kommunikationschef Lars Kaspersen fra Post Danmark.
- Det skyldes, at Christiansøfarten, som fragter vores postforsendelser, har ændret sin fartplan på grund af stormvejret og blandt andet aflyst alle afgange med hurtigfærgen i dag og i morgen tidlig, fortæller han.
Men posten vil generelt være forsinket mange steder på grund af vejret.
- Post sendt indenfor resten af landet kan naturligvis også blive påvirket af det kraftige
blæsevejr. Vi gør alt, hvad vi kan for at få posten ud, men vi er desværre ikke herrer
over vind og vejr, siger Lars Kaspersen.
Men trods blæsten så afviser Lars Kaspersen, at det gamle mantra om at "i regn og slud skal posten ud" står for fald.
- Posten kommer ud. Men det kan være, at det tager en dag mere måske, hvis bilerne ikke kan komme over broerne, eller der er træer på vejbanen. Jeg tror nu, at hvis vi ser bort fra Bornholm, så skal vi nok få det ud i riv og rusk og blæst i dag, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned