Storstrømsbusserne vender tilbage

Pendlernes ture med busser under Storstrømsbroens svaghedsanfald var blot en forsmag på, hvad der venter, når Banedanmark går i gang med at bygge et ekstra spor og sætte elledninger op til Femern-togene.

På et spørgsmål fra Venstres lokale folketingsmedlem, Henrik Høegh, har Banedanmark for transportminister Henrik Dam Kristensen fortalt om både spærringer, ekstra rejsetid og indsættelse af busser. Ligesom under problemerne med Storstrømsbroen, vil Vordingborg fungere som endestation, hvor togene vendes.

Svaret fra ministeren giver ikke tider for, hvornår pendlerne kan forvente generne. Men Banedanmark vil lave konkrete planer, inden arbejdet sættes i gang, og på baggrund af dem, er det op til DSB at lave køreplanerne for erstatningstrafikken.
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Når jernbanen opgraderes til Femern Bælt-forbindelsen, spærres Storstrømsbroen igen for togtrafikken i en eller flere længere, sammenhængende perioder.

Offentliggjort Sidst opdateret