Styrelse ser højere risiko for mangel på el til vinter
Bliver der slem strømmangel, kan det blive nødvendigt at tage Danmarks nødplaner i brug.
Risikoen for, at Danmark kommer til at mangle strøm i kortere perioder til vinter, er blevet større.
Sådan lyder vurderingen fra direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw ifølge DR.
- Hvis vi nu rammer en meget hård, kold vinter, og det samtidig er vindstille, så vi ikke har energi fra vindmøllerne, så vil vi være et sted, hvor vi har et presset energisystem, siger han.
Men prognosen er på nuværende tidspunkt, at det ikke kommer til at se så slemt ud, understreger Kristoffer Böttzauw.
Typisk ved myndighederne dagen før, om der kan opstå et problem med mangel på el, forklarer Energistyrelsens direktør til DR.
Det giver elselskaberne en dag til at skabe balance ved at få store strømslugere til at skrue ned.
Men når man ikke i mål, kan det blive nødvendigt at lukke for almindelige kunders strøm i små lommer over hele landet i to timer ad gangen. Det varsles ikke på forhånd for kunderne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned