Supermarkedskæde har solgt røgede lakserester med listeria
Hvis du har lagt røgede lakserester i indkøbskurven, når du har handlet hos supermarkedskæden ABC Lavpris, er der god grund til at smide det i skraldespanden. Foto: Colourbox/Free
Colourbox/Free
Der er konstateret listeria i røgede lakserester, som er blevet solgt i ABC Lavpris-butikker.
Hvis du har lagt røgede lakserester i indkøbskurven, når du har handlet hos supermarkedskæden ABC Lavpris, er der god grund til at smide det direkte i skraldespanden.
Fødevarestyrelsen oplyser onsdag i en pressemeddelelse, at der er blevet konstateret listeria i et parti røgede lakserester.
Der findes ABC Lavpris-butikker spredt ud over Jylland og en enkelt i Glamsbjerg på Fyn.
Det vides dog ikke med sikkerhed, om det er samtlige butikker, der har solgt røgede lakserester med listeria.
- Vi går ud fra, at produktet kan have været til salg i alle kædens butikker, lyder det i et mailsvar fra Fødevarestyrelsen.
Symptomerne for listeria er blandt andet influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mavetarmproblemer. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.
De røgede lakserester er produceret i Letland.
Forbrugerne rådes af Fødevarestyrelsen til at kassere produktet eller til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned