Tænketank til staten: Køb lavtliggende landbrugsjord
Lad staten købe en stor del af den landbrugsjord, der ligger lavt og tæt på åerne. Den giver alligevel dårligt udbytte, og meget af den indeholder så meget kulstof, at der udledes store mængder CO2, når landmændene dræner den.
Det foreslår den grønne tænketank Concito ifølge Politiken i en rapport, der offentliggøres fredag.
Og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er med på idéen:
- Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i at udtage nogle af de her lavbundsjorde, siger Lidegaard til Politiken.
Concitos beregninger viser, at Danmark kan reducere udledningen af CO2 med 1,5 millioner ton om året - 10 procent af landbrugets samlede mængde af drivhusgasser - ved at bruge 10 milliarder kroner på at købe tre procent af den samlede landbrugsjord.
Altså i alt 700 km² af typen med højt indhold af kulstof.
Mange af arealerne tæt på åerne er i forvejen dårlig landbrugsjord og vil alligevel blive droppet i løbet af nogle årtier.
Dels fordi de stadig oftere oversvømmes, og fordi nedbrydningen af tørveindholdet i jorden betyder, at den år efter år synker ned og bliver sværere at dyrke.
Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) er skeptisk over for nogle af Concitos tal.
Men overordnet ligger forslaget i tråd med L&Fs kongstanke om at mindske produktionen på problematiske arealer tæt på vandmiljøet og i stedet øge den på højtliggende arealer.
Klima- og energiministeren er dog skeptisk over for at udtage samtlige 700 km².
- 10 milliarder er mange penge, og måske skal man nøjes med de mest rentable opkøb, siger Martin Lidegaard til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie