Teenagere dropper idrætten

Medlemstallet er oppe på 92 procent af en årgang i børneårene, men når årgangene bliver 18 år, er det faldet til 60 procent.

Samlet set dropper op mod 25 procent af de unge ud af sportsklubben i løbet af deres teenageår, viser både medlemstallene fra Danmarks Idræts-Forbund og undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut.

- Vi kan se et frafald blandt teenagerne, som ikke bliver mindre. Flere og flere starter i de kommercielle centre. En del falder fra af grunde, som vi ikke kan gøre noget ved.

- Men cirka halvdelen kunne vi godt have fastholdt, hvis vi var bedre til at give de unge et bredere tilbud, siger udviklingschef i DIF Morten Mølholm til Politiken.

Klubberne er i skarp konkurrence med øget skolearbejde, fester, kærester, fritidsjob og en række andre livsændringer, når det gælder teenagerne. Men en stor del af dem står af på, at der kommer et kraftigt fokus på elitesport, når barneårenes legende tilgang til sporten slutter.

- Klubberne begynder at tænke i elitetermer, intensiverer træningen og skiller de unge op i første- og andethold. Man kan opleve klubber, hvor det er iskoldt at være, fordi der er så skarp konkurrence for at komme med i startopstillingen til næste kamp. Det får nogle unge til at flygte, siger Morten Mølholm.

Idrætsforsker Maja Pilgaard har undersøgt, hvor de unge går hen, når de forlader idrætsforeningerne. Cirka 60 procent af dem fortsætter med at være aktive, enten i fitnessverdenen eller individuelt som løbere, skatere eller med andre trends, hvoraf gadeakrobatikken parkour lige nu er det hotteste.

- Foreningsidrætten binder de unge fast med mere og mere træning i en livsfase, hvor de har brug for at dyrke ting, der er mere løst struktureret. Foreningerne fanger ikke den der alternative målgruppe, siger Maja Pilgaard til Politiken.

/ritzau/