Terrorsikring lukker for biler på Amalienborg Slotsplads
Man kan ikke længere køre sin bil hen over Amalienborg Slotsplads, der er blevet sikret mod gennemkørende biler. (Arkivfoto). Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Amalienborg Slotsplads er blevet terrorsikret med pullerter, der spærrer for biler på pladsen.
Man kan ikke længere køre sin bil over Amalieborg Slotsplads.
De fire indgange til pladsen er blevet omkranset med pullerter, der spærrer for, at biler kan køre igennem. Det skriver Politiken.
I 2019 besluttede Slots- og Kulturstyrelsen, at Amalienborg Slotsplads skulle terrorsikres. Det skete efter en anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Forud for beslutningen havde der været en række angreb i europæiske storbyer, hvor lastbiler var kørt ind i menneskemængder.
Det skete blandt andet i Nice i 2016, hvor 86 personer døde. Også i London, Berlin, Stockholm, og Barcelona havde gerningsmænd benyttet køretøjer.
Sikringen består ifølge Slots- og Kulturstyrelsen af bronzebetrukne pullerter af en højde på en meter og tyve centimeter. De er placeret ved de fire indgange til pladsen - 13 hvert sted.
Nogle af pullerterne kan sænkes. Det gør, at chauffører med varer til den kongelige familie eller andre med et nødvendigt ærinde kan komme ind og ud.
Slots-og Kulturstyrelsens vicedirektør Nikolaj Jensen oplyste i forbindelse med beslutningen, at et vigtigt formål med sikringen er at øge beskyttelsen, når større folkemængder er samlet på pladsen.
- Amalienborg er en af de mest besøgte seværdigheder i København, og tusindvis af turister fra ind- og udland færdes i området særligt i sommermånederne, ved kongelige fødselsdage, og når Den Kongelige Livgarde har vagtskifte.
- Vi skal selvfølgelig sikre, at det er trygt og sikkert at færdes på pladsen. Det er derfor blevet besluttet at opføre en permanent sikring af slotspladsen ved at opstille pullerter ved de fire indgange til slotspladsen, så der er fuldt overblik over, hvem der kører ind og ud, sagde Nikolaj Jensen tilbage i 2019.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned