Thisted Bryghus kåret som årets danske bryggeri
Ølentusiaster hædrer Thisted Bryghus for dets evne til at lancere nye typer øl baseret på lokale råvarer.
Foreningen Danske Ølentusiaster har lørdag kåret Thisted Bryghus som Årets danske Bryggeri 2015.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Titlen blev overrakt på Danske Ølentusiasters generalforsamling i Odense.
Valget af Thisted Bryghus hænger ifølge foreningen sammen med bryggeriets evne til at opfinde og markedsføre nye øl baseret på lokale råvarer.
Alene sidste år sendte det nordvestjyske bryggeri 16 nye øl på markedet, herunder serien af Ny Nordisk Øl, hvor den traditionelle humle erstattes med ingredienser fra Nationalpark Thy - blandt andet porse, birk, havtorn, malurt, rønnebær og hyben.
Andenpladsen gik til Amager Bryghus, mens bryggeriet Hornbeer blev nummer tre.
Danske Ølentusiaster har uddelt en pris til årets danske bryggeri siden 2003.
Foreningen tæller cirka 9000 medlemmer landet over, og dens erklærede mål er at fremme et mangfoldigt udbud af bryggerier, øl og øltyper.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned