Et rap over fingrene, men ingen fyring.
Det kan blive udgangen på forsvarets 14 måneder lange krig mod den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack.
Efter Forsvarets Auditørkorps i sidste måned måtte opgive at rejse en retssag mod Thomas Rathsack, så forsøger Forsvarets Personeltjeneste nu at rejse en disciplinærsag mod Rathsack for overtrædelse af tavshedspligten i forbindelse med udgivelsen af bogen "Jæger - I krig med eliten".
Normalt kan sanktionen i diciplinærsager strække sig fra en påtale over en bøde til en fyring i alvorlige tilfælde. Men det sidste kommer ikke på tale i sagen mod Thomas Rathsack, oplyser Forsvarets Personeltjeneste på sin hjemmeside.
Dermed kan Thomas Rathsack se frem til at beholde sit job som uddannelsesbefalingsmand i Hjemmeværnet.
Thomas Rathsack har været suspenderet fra jobbet i 14 måneder, mens sagen har kørt. På Christiansborg opfordrer politikere fra begge regeringspartier samt S og SF forsvaret til at droppe disciplinærsagen.
Ifølge politikerne må forsvaret erkende, at man har tabt sagen, og at Thomas Rathsack allerede er blevet rigeligt straffet ved at være suspenderet i mere end et år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned