En helt speciel politiker med et intellekt ud over det sædvanlige.
Sådan vil Thor Pedersen (V), formand for Folketinget, huske sin socialdemokratiske kollega Erling Olsen, der mandag døde 84 år gammel.
- Han viste, at politik også er et spørgsmål om følelser og holdninger. Han forstod at udnytte offentlighedens - og pressens - krav om enkle og nærværende budskaber, skriver Thor Pedersen i sit mindeord om Erling Olsen.
- Han søgte indflydelse og tog ansvar, og altid med en afvæbnende humor, som gjorde ham svær at sige imod, husker Folketingets formand.
- Samtidig var han et venligt, hjælpsomt og meget positivt menneske, skriver han.
Thor Pedersen husker især Erling Olsen fra sin tid som formand for Folketinget fra 1994 til 1998, hvor han lagde en plan for at styrke Folketinget, den såkaldte "Olsen-plan".
- Hensigten med planen var at få magten tilbage til Folketinget, tilbage fra eksperterne og fra EU, og han ville have debatten tilbage til tinget. Endelig ville han styrke Folketingets organisation, så den i højere grad kunne bistå medlemmerne i deres arbejde, skriver han.
- Det lykkedes i store træk at gennemføre de praktiske dele af planen, og på den måde har Erling Olsen fået sat et afgørende og varigt aftryk på sin gamle arbejdsplads, skriver Thor Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned