Tidligere redaktør på Berlingske og B.T. Erik Bistrup er død
Erik Bistrup beskrives som et tidligere journalistisk omdrejningspunkt. Tirsdag døde han - 83 år.
Tidligere medredaktør på Berlingske Tidende og chefredaktør på B.T. Erik Bistrup døde tirsdag i en alder af 83 år.
Det skriver Berlingske.
Erik Bistrup fik sin journalistiske uddannelse på Frederiksborg Amts Avis.
Det var også her, han mødte sit livs kærlighed, forfatteren Annelise Bistrup. De to var i en årrække mediernes power-par.
En afstikker som informationschef i Danmarks Sparekasseforening førte i begyndelsen af 1970'erne Erik Bistrup til stillingen som erhvervsredaktør på Berlingske Tidende.
Senere skulle han blive redaktionschef samme sted.
Midt i 1980'erne var han på Forlaget Management med til at starte et nyt bladprojekt, Børsens Nyhedsmagasin, inden han hurtigt blev hentet tilbage til Det Berlingske Hus til den position, der for alvor var med til at definere ham.
Her blev han tildelt titlen som medredaktør ved siden af ansvarshavende chefredaktør Hans Dam.
Mens Hans Dam, der døde tidligere i år, tog sig af det økonomiske og administrative, stod Erik Bistrup for det redaktionelle.
Senere blev Erik Bistrup ansat som ansvarshavende chefredaktør på søsteravisen B.T.
Erik Bistrup var de sidste dage af sit liv indlagt på palliativ afdeling, Vigerslevhus i Valby, hvor han døde tirsdag omgivet af hustruen Annelise Bistrup, familie og venner, skriver Berlingske.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie