Tivoli-Gardens chef får sparket efter 40 år i spidsen
Den mangeårige leder af Tivoli-Garden, Sven Hansen Heidelberg, er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Det skriver Berlingske.
Heidelberg har stået i spidsen for den landskendte musikskole i mere end 40 år, og han var på vej mod en pensionering om to år, lyder det.
Henrik Engelbrecht, Tivolis øverste musikchef, siger om afskedigelsen:
- Sven har gjort meget for Tivoli-Garden gennem fire årtier. At være chef for noget gennem så lang tid er faktisk helt uhørt i sig selv. Når vi ikke ser Sven som den rigtige, er det fordi, vi skal have garden ind i en ny periode, siger han til Berlingske.
Avisen skriver, at den nye periode medfører et opgør med hidtidige traditioner i korpset. Tivoli-Garden vil blandt andet optage piger fra næste år, lyder det.
Sven Hansen Heidelberg blev i 2010 udnævnt til ridder af dannebrog, og sidste år modtog han Emil Holms Mindelegat i Koncerthuset i DR Byen.
Ifølge Danmarks Radio har bassisten Chris Minh Doky, dirigenten Michael Bojesen samt Uffe Savery og Morten Friis fra Safri Duo alle startet deres karriere i Tivoli-Garden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned