To ud af tre vil begrænse muslimsk indvandring
Regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har gennemført en lang række stramninger på udlændingeområdet. Alligvel vil mange danskere have endnu flere stramninger, viser ny undersøgelse. Foto: Polfoto/Mads Nissen
Polfoto/Mads Nissen
Flere er blevet kritiske overfor indvandring af muslimer i dag. Men spørgsmålet om indvandring deler vælgerne.
To ud af tre ønsker at begrænse indvandring fra muslimske lande. Og det er flere end for to år siden, viser ny måling, som er lavet af TNS Gallup for Berlingske.
Det skriver Berlingske onsdag.
Målingen viser, at 64 procent af danskerne er enige eller overvejende enige i, at Danmark bør begrænse indvandring af muslimer. Og det er flere end i 2015, hvor det gjaldt for 54 procent.
Spørgsmålet om indvandring deler de danske vælgere. Blandt Alternativets vælgere mener 20 procent, at muslimsk indvandring skal begrænses, mens det gælder for 98 procent af Dansk Folkepartis vælgere.
Regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har gennemført 50 stramninger på udlændingeområdet. Og antallet af asylansøgere er faldet væsentligt.
Alligevel mener flere, at indvandring fra muslimske lande skal begrænses.
Det er et spørgsmål, som optager os i dag, siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- Det er et spørgsmål, som danskerne brænder meget for, og som splitter befolkningen.
- Men vælgerne har øget deres restriktive syn på indvandring markant i en periode, hvor vi har strammet betydeligt op, siger han til Berlingske.
Der er tale om en længere proces på flere år, som har gjort danskerne mere kritiske over for indvandrere, siger Kasper Møller Hansen. Han har studeret danskernes syn på indvandring gennem flere år.
Det begyndte den 11. september i 2001 og blev forstærket af angrebet mod Krudttønden og synagogen i København, terror i Europa og de store flygtningestrømme de senere år, lyder det.
Og billederne af de omtrent 300 flygtninge, der kom gående ad den sønderjyske motorvej E45 i retning mod Sverige i 2015, har særligt gjort indtryk på danskerne.
- For mange var det at se billederne fra motorvejen meget stærkt visuelt, men det er ikke en enkelt begivenhed, der har flyttet holdninger, siger han til Berlingske.
1036 personer over 18 år har deltaget i meningsmålingen. De er repræsentativt udvalgt og kommer fra hele landet. Her bliver danskernes holdninger i dag sammenlignet med deres holdninger for to år siden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned