Skandinavisk Tobakskompagni har ikke ændret i opskriften på Prince-cigaretterne for at øge rygernes afhængighed og optagelse af skadelige stoffer.
Det fastslog tobaksproducentens mangeårige administrerende direktør, Jørgen Tandrup, da han fredag blev afhørt i Østre Landsret.
Tobakskompagniet er blevet sagsøgt af den tidligere ryger Allan Lykke Jensen, som mener, at virksomheden har vildledt rygerne om indholdet i cigaretterne.
Afvisninen fra Tandrup har dog det væsentlige men, at han aldrig har kendt opskriften på Prince-cigaretten.
- Jeg har aldrig selv set opskriften, for det er kun på "need to know"-basis, at folk har haft adgang til den, forklarede den tidligere direktør, som ledte selskabet frem til 2006.
Det var primært de ansatte i selskabets råtobakafdeling, der kendte til opskriften, men skulle den ændres, krævede det chefernes accept.
- Vi havde en helt klar politik om, at vi lavede nogle primære produkter, som råtobak-afdelingen ikke kunne ændre på det uden ledelsens godkendelse, forklarede Jørgen Tandrup.
Råtobakafdelingen havde mandat til løbende at forsøge at kompensere for forskelle i tobakshøsterne, så der blev sikret en ensartet smag.
Men væsentlige ændringer skulle godkendes, og det skete kun en gang i de over 20 år, Jørgen Tandrup var en del af selskabets ledelse.
- Jeg er bekendt med, at man på et tidspunkt tog et stof ud, fordi der kom rapporter om, at det i sig selv kunne være kræftfremkaldende, forklarede den tidligere direktør.
Han afviste samtidig, at BAT, der i hans regeringstid var medejer af Skandinavisk Tobakskompagni, og som siden har opkøbt virksomheden, blandede sig i tobakssammensætningen.
- De har forsøgt fra tid til anden at foreslå forskellige ting, men de har accepteret vores valg, forklarede direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned