Tosprogede foretrækker "danske" skoler

Skoleledere og embedsmænd i skoleforvaltningerne glæder sig over, at stadig flere indvandrerfamilier vælger en anden skole end den lokale folkeskole til deres børn.

Men en forsker og lederen af en tænketank inden for undervisningsverdenen advarer mod udviklingen.

De frygter, at de distriktsskoler, som fravælges af både danske og udenlandske familier, får stadig sværere ved at klare sig.

Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, afviser at tolke tendensen som et resultat af vellykket integration.

Hun kalder den et udtryk for, at et politisk flertal har gennemtrumfet en benhård assimilering, hvilket er noget helt andet end integration.

- Det bastante krav om at lære dansk og tilegne sig danske værdier overtrumfer alt andet. Fint nok, at disse familier har ambitioner for deres børn. Men samværet med danske elever giver i sig selv ingen garanti for en god uddannelse, siger Anne Holmen til Ritzau.

Morgenavisen Jyllands-Posten skrev lørdag, at 39 pct. af de tosprogede børn i Kolding i dag går på en anden folkeskole end den lokale.

Samme billede gør sig gældende i andre større byer, hvor stadig flere indvandrerfamilier flytter deres børn til en skole med så mange danske børn som muligt.

Per Kjeldsen, daglig leder af Sophia, tænketank for undervisning og uddannelse, kalder det et demokratisk og samfundsmæssigt problem, at så mange fravælger fællesskabet omkring den lokale folkeskole.

- Det frie skolevalg er skurken over alle andre skurke. Det går ud på, at folk skal flytte deres børn til en skole, hvor børnene er ligesom deres egne, således at det nærmest bliver et problem, hvis børn går i skole samme sted, som de bor, mener Per Kjeldsen.

/ritzau/