Ny veteranforening efterlyser stærkere lokalt sikkerhedsnet

- Når tidligere udsendte fortæller om deres oplevelser, er det vigtigt, at vi ikke skynder os videre, men lytter ordentligt og bliver klogere på både fortiden og det ansvar, vi har fremadrettet.

Sådan lyder det fra 27-årige Ellen Sofie Preissler, der er formand for AFUP,  nystiftet veteranforening på Lolland-Falster.

Hun taler med solid indsigt fra veteranområdet, blandt andet gennem seks år på Veteranhjemmet i Odense og et uddannelsesforløb hos Veterancentret målrettet både veteraner og pårørende.

- Her har jeg fået et bredt indblik i de vilkår, mange veteraner og deres pårørende lever med, men også i den kultur, de systemer og de strukturer, som præger Forsvaret og livet efter en udsendelse, siger Ellen Sofie Preissler, der til daglig arbejder som digital koordinator i Folketidende Gruppen .

Hendes egen far, Lars Christian Preissler, var udsendt som FN-soldat til Kroatien i 1995 og levede efterfølgende i 25 år et stabilt liv med familie og fast job, men for en håndfuld år siden blev han indhentet af den militære fortid og hans PTSD slog for alvor ud.

Hvordan oplever I, at veteraner på Lolland-Falster bliver grebet, når de vender hjem fra mission og skal tilbage til hverdagen?

- Vores oplevelse er, at det stadig i høj grad afhænger af, om den enkelte veteran selv rækker ud. Særligt uden for de større byområder, hvor der som oftest ikke er etablerede veterannetværk, kan man godt komme til at stå meget alene.

- Netop derfor er det vigtigt, at der findes lokale tilbud og fællesskaber, som kan være med til at gribe dem, der ikke nødvendigvis selv finder vej til de officielle systemer. Her spiller både foreninger og kommuner en vigtig rolle.

- Det gælder især veteraner fra tidligere udsendelser, hvor opmærksomheden på veteranområdet ikke var den samme, som den heldigvis er blevet i dag. Mange nyere udsendte bliver informeret om Veterancentret og andre tilbud, men det er ikke altid den første livline, man tænker på, hvis behovet for støtte opstår flere år efter.

- Derfor betyder lokale indgange meget. I Guldborgsund Kommune har vi en veterankoordinator på fuldtid, og det ser vi som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det skaber både et sikkerhedsnet og en åbning ind i lokale fællesskaber. I Lolland Kommune mangler vi fortsat den samme funktion.

Hvilke behov ser I oftest hos lokale veteraner og deres familier - både socialt, psykisk og praktisk?

- Vi ser ofte et behov for en ekstra håndsrækning. Ikke kun til veteranen, men også til familien bagved. Begge dele kan have brug for fællesskab, støtte og fælles fodfæste i hverdagen.

- For nogle handler det om at møde andre, der forstår deres baggrund. For andre handler det om aktiviteter, oplevelser, hjælp til at finde vej i systemet, en vej til erhvervslivet eller bare en kop kaffe og en god samtale.

- I AFUP forsøger vi at favne bredt. Der skal både være plads til dem, der bærer noget svært med sig, og dem, der har haft en positiv og styrkende udsendelse, men stadig savner et fællesskab med andre, der kender den verden.

Hvordan arbejder I med at skabe fællesskaber for veteraner, der måske ikke selv opsøger hjælp eller netværk?

-  Det kan være svært at nå veteranerne via officielle kanaler. GDPR og hensynet til privatliv betyder, at vi ikke bare kan få oplysninger på lokale veteraner og kontakte dem direkte. Derfor er synlighed, netværk og personlige relationer afgørende. Mange veteraner opsøger ikke nødvendigvis selv en forening eller et officielt tilbud, og derfor er de personlige forbindelser meget vigtige.

- For os handler det om at gøre tærsklen så lav som muligt. Man skal ikke komme, fordi man kun har brug for hjælp. Man kan også komme, fordi man har lyst til fællesskab, oplevelser eller bare at møde andre med en lignende baggrund.

- Det er vigtigt for os, at veteranområdet ikke kun forbindes med dem, der har det svært. Mange veteraner har haft gode og udviklende udsendelser. Derfor forsøger vi at skabe tilbud, der kan ramme bredt og danne grundlag for forskellige fællesskaber.

Er der særlige udfordringer ved at være veteran i et landområde som Lolland-Falster sammenlignet med større byer?

- Ja, det kan der være. I et landområde kan der være længere til tilbud, netværk og specialiseret støtte. Samtidig kan man godt vide, at der findes andre veteraner og pårørende, men ikke vide, hvor de er, eller hvordan man får kontakt til dem.

- Det kan give en følelse af at stå alene. Derfor er det lokale arbejde vigtigt. I AFUP forsøger vi at skabe forbindelser, bygge bro og bidrage til, at veteranområdet får mere synlighed på Lolland-Falster.

- Vi må også være ærlige og sige, at hverken Lolland eller Guldborgsund er store veterankommuner sammenlignet med andre steder i landet. Derfor kræver det en ekstra indsats at få skabt fællesskaberne og løftet området lokalt.

Hvad ville I ønske, at kommuner, arbejdsgivere og lokalsamfund blev bedre til at forstå om veteraners liv efter udsendelse?

- Vi ville ønske, at der kom en større forståelse for, at livet efter udsendelse kan se meget forskelligt ud. Nogle kommer hjem styrket med nye kompetencer og erfaringer. Andre kommer hjem med noget, der først viser sig senere.

- Derfor handler veteranområdet ikke kun om problemer eller behandling. Det handler også om fællesskab, anerkendelse, beskæftigelse, familie, identitet og muligheden for at finde sin plads i hverdagen igen.

- Vi håber på sigt, at begge kommuner får en veterankoordinator på fuldtid, og at flere arbejdspladser får blik for både veteraners kompetencer og de hensyn, der indimellem kan være brug for. Samtidig skal vi blive bedre til at forstå de pårørende, for de bærer også en del af udsendelsen og tiden efter.