Daniel voksede op i sin fars reklamebureau: I dag leder han efter en kur mod kræft

Da Daniel Hargbøl Madsen var barn, kunne han godt lide matematik. 

Han var også dybt optaget af rummet, af universet og solsystemet. 

Og hvaler, ikke mindst. Og hver gang han fandt en ny interesse, så læste han alt, hvad han kunne komme i nærheden af. Han studerede det ned i detaljer, og den fremgangsmåde har fulgt ham hele livet. 

I dag er han uddannet biokemiker og seniorforsker på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital. Derudover har han siden 1. juni - og her skal man altså have tungen lige i munden - været klinisk professor i tumor immunmikromiljø med et særligt fokus på samspillet mellem den ekstracellulære matrix og immunceller ved Københavns Universitet. 

Kort fortalt så forsker han i alt det omkring en tumor, som ikke er kræftceller. Og det kan der være mange gode grunde til, men dem vender vi tilbage til. 

Han er født og opvokset på Brogade i Nykøbing lige ved siden af hans fars virksomhed, PVM Reklame. Den drives i dag af hans storebror, og der tilbragte han en stor del af sin barndom. 

Hans mor var håndarbejdslærer på håndarbejdsskolen på Pontoppidansgade. En skole, der blev startet op af hans oldemor. 

I spidsen for forskningsgruppe

En stor del af hans familie var altså baseret omkring Nykøbing, men det var ikke alle. Daniel Hargbøl Madsens farbror var forsker på Rigshospitalet, og det gav ham en idé om, at man faktisk kunne leve af at nørde sin interesse. 

- Da jeg skulle til at læse efter Katedralskolen, var det lidt tilfældigt, hvor jeg skulle ende. Alt, jeg vidste, var jeg at gerne ville på universitetet.  

Så han begyndte at læse biokemi på Københavns Universitet. En ret bred uddannelse, som han ikke var helt sikker på, hvad han egentlig skulle bruge til. Det gav først helt mening, da han kom i praktik på Finsens Laboratorium. 

-  Der forsker de i kræft, og det blev jeg grebet af. Noget af det spændende ved at arbejde med kræftforskning er blandingen af grundforskning og at finde ud af noget helt nyt. Hvordan bliver noget til kræft, og hvordan spreder det sig? Men det er også interessant at finde nye veje til en kur mod kræft.

I dag sidder han i spidsen for en forskningsgruppe på otte personer og stikker nye retninger for, hvad de skal forske i. 

- Det er et meget stort privilegium. Jeg har ikke daglig kontakt med patienter, men jeg sidder på en hospitalsafdeling og er derfor stadig tæt på klinikken. Dagligt bliver jeg mindet om, at folk har brug for det, vi laver, og at de har gavn af det. 

Et stort gennembrud

Og nu er vi tilbage ved det her med at forske i kræftceller - og det, der ikke er kræft. Ofte er mere end halvdelen af en tumor nemlig ikke kræftceller, men raske celler, bindevævsceller og immunceller. Det er samspillet mellem de raske og syge celler, han vil bruge professoratet til at blive klogere på.

- Vi prøver at forstå, hvordan samspillet mellem alle de her komponenter i tumoren påvirker kræftudviklingen, og hvordan patienterne responderer på kræftbehandling - især immunterapi, siger han. 

Igennem flere år har forskere haft et stort fokus udelukkende på kræftcellerne. Og standardbehandlinger såsom kemoterapi påvirker også direkte kræftcellerne. Men man har nu opdaget en ny form for kræftbehandling, immunterapi, som virker ved at hjælpe kroppens immunceller til at bekæmpe kræften.

- Det har været et ret stort gennembrud, fordi det er en ny måde at behandle kræft. Der er dog stadig lang vej til at opnå det fulde potentiale af immunterapi, og det store håb er at få denne type behandling til at virke på flere kræftformer.

Man ved, at kræftceller meget ofte er afhængige af kroppens raske celler for at få tumoren til at vokse. De instruerer gerne raske celler til at skabe et dårligt og ubehageligt miljø for de immunceller, der egentlig skulle behandle kræften. 

- Hvis vi kan få en bedre forståelse af det komplekse samspil og forhindre eller mindske den hæmmende effekt, så er vores helt store håb at skabe en ny behandling på sigt, siger han.

En hård verden

Forskningsverdenen kan være mentalt hård, fordi man potentielt kan vente meget længe på resultater. Derfor fungerer han også som mentor for spirende forskere, der er i slutningen af deres studie eller i gang med en ph.D. Både i forhold til deres arbejde i hans forskningsgruppe eller med deres projekter. 

- Det handler ikke så meget om det faglige niveau som indstillingen til arbejdet. Det kan lyde meget motiverende at være kræftforsker, men det kan være en hård verden. Der er mange fiaskoer og mange forsøg, der har taget halve til hele år - og som i sidste ende viser sig ikke at føre til noget. Man skal være lidt hårdhudet, og det er en hård konkurrence, for mange kæmper om de samme forskningsmidler. 

- Jeg synes, det er vigtigt, at de unge forskere lærer at være grundige og tænke kritisk, så de er i stand til at udfordre deres egne og andres forskningsideer, men også – og det er en ambition for hele vores center – at vi laver forskning, der kan føre til væsentlige bidrag.