En ændring i færdselsloven har fra den 1. april gjort det muligt at straffe folk, der har lavet såkaldte "konstruktionsmæssige ændringer" på deres knallerter og biler i form af eksempelvis tuning. Det skriver Trafikstyrelsen på sin hjemmeside.
Nu mangler de nye regler blot at blive udstedt, før forbuddet er en realitet.
- Tidligere har der kun været mulighed for at forbyde salg af dele, der ikke opfylder relevante krav. Nu skal der også være mulighed for at forbyde selve den fysiske udførelse af konstruktive ændringer, skriver styrelsen.
Samtidig afviser man forlydender om, at lovændringen vil betyde, at det bliver ulovligt at sætte en ny motor i sin bil eller at anvende uoriginale reservedele. Så længe køretøjet opfylder de gældende regler, er der med andre ord ingen kofanger på isen.
Lovændringen vil ud over tuning af knallerter og såkaldt chiptuning af biler også kunne ramme de folk, der fifler med ændringer af hastighedsbegrænsere i lastbiler samt fjernelse af katalysatorer eller partikelfiltre i udstødningen.
Styrelsens hensigt er at styrke færdselssikkerheden ved at gøre både ejer, bruger, sælger, markedsfører og den, der udfører de konstruktionsmæssige ændringer, ansvarlig for, at ændringerne lever op til kravene om indretning, udstyr og tilbehør.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned