Turbulent udvikling afløser vækst i produktionen
Danmarks industriproduktion faldt i oktober. Et tegn på nye tider forude, vurderer Dansk Industri.
Danmarks samlede industriproduktion faldt 2,3 procent fra september til oktober.
Det oplyser Danmarks Statistik.
Udviklingen kommer efter en stigning på 1,3 procent i perioden fra august til september.
Selv om industriproduktionen - set over et år - er steget med 11,2 procent i forhold til oktober 2021, vidner det ifølge Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri, om, at nye tider er på vej.
- Man bør ikke male fanden på væggen på baggrund af én måneds fald, for produktionen kan svinge en del fra måned til måned, siger han i en udtalelse.
- Men faldet vidner absolut om, at den næsten uafbrudte vækst, som industrien præsterede i første halvår af 2022, er afløst af en mere turbulent udvikling.
Produktionsindekset, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter, er ifølge Danmarks Statistik et pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned