TV 2 med tidlig julegave: Mere Klovn på vej
I "Klovn" spiller Casper Christensen og Frank Hvam karikerede udgaver af sig selv. Serien gæstes løbende af en lang række kendisser, som optræder i såkaldte cameos, men ligesom Casper Christensen og Frank Hvam i karikerede versioner af sig selv. (PR-foto). Foto: Anders Holck/TV 2/PR-foto/Free
En tiende sæson af "Klovn", som Casper Christensen og Frank Hvam har skabt, rammer TV 2 næste år.
Fans af Casper Christensen og Frank Hvams successerie, "Klovn", kan godt hæve armene i vejret og krumme tæerne.
En tiende sæson er på vej.
Det annoncerer TV 2 i et opslag delt på Facebook og kalder nyheden en tidlig julegave, der dog først kan åbnes i det nye år.
Casper Christensen forsikrede allerede i sommer, at universet ville fortsætte - uden dog at uddybe nærmere hvornår og hvordan.
Første sæson af "Klovn" havde premiere tilbage i 2005, og dermed kan serien fejre 20-års jubilæum næste år.
Siden er det blevet til tre spillefilm og otte øvrige sæsoner, hvoraf den seneste, den niende i rækken, blev sendt i sommeren og september 2022.
I "Klovn" spiller Casper Christensen og Frank Hvam karikerede udgaver af sig selv.
Serien gæstes løbende af en lang række kendisser, som optræder i såkaldte cameos, men ligesom Casper Christensen og Frank Hvam i karikerede versioner af sig selv.
Blandt andet er tv-vært Sofie Linde, entertainer Niels Hausgaard, sanger Stig Rossen, internationale danske stjerner som Nikolaj Coster-Waldau, Mads Mikkelsen og Pilou Asbæk samt Casper Christensens egen svigermor, modeldirektøren Jacqueline Svane, blandt de utallige gæsteoptrædener.
Også den verdensberømte Hollywood-skuespiller Isla Fisher og Maroon 5-forsangeren Adam Levine har medvirket i Klovn-universet.
Ud over celebre gæster er kendte karakterer som Mia, fætter Andreas, revisor-Kurt og Pykker også en del af universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned