Trods forklaringer fra kanalchef Mikkel Hertz om, at TV2 ikke havde politiske motiver for at slette en optagelse med statsministeren, så fastholder de redaktionelle medarbejdere, at der er brug for en forklaring.
Tillidsmand Lennart Steen siger, at han forventer et møde enten mandag eller tirsdag, hvor Mikkel Hertz kan forklare, hvorfor et uredigeret indslag med en irriteret statsminister er blevet slettet fra TV2's arkiver.
- Medarbejderne skal have mulighed for at stille spørgsmål og få svar, siger Lennart Steen, der ikke selv har set det omdiskuterede klip.
Optagelsen er angiveligt blevet slettet, fordi Mikkel Hertz frygtede, at klippet måske kunne blive misbrugt og distribueret på internettet.
Det er ikke særlig almindeligt, at man på den måde sletter klip. Og det var måske ikke en rigtig beslutning, erkendte Mikkel Hartz i et interview på TV2 News torsdag.
Mikkel Hertz fastslår, at en offentliggørelse af det oprindelige indslag ville have virket mere forvirrende end oplysende. Det blev udeladt af hensyn til seerne, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie