TV2 Nyhederne erfarer, at et spædbarn har mistet livet under en mislykket bortsprængning af en hjemmelavet bombe, foretaget af de danske styrker i Afghanistan.
En ulykke med danske tropper i centrum skal nu efterforskes af Forsvarets Auditørkorps.
Mandag forsøgte de danske styrker ifølge TV2 at bortsprænge en improviseret sprængladning (EID), der er en hjemmelavet bombe, i luften mellem Camp Bastion og Camp Price.
I forbindelse med sprængningen mistede et spædbarn livet. Hendes far har efterfølgende fået amputeret en arm, moderen har skader på underben, da familien blev ramt af fragmenter fra sprængladningen.
Familien sad i en bil knap en halv kilometer fra hvor sprængladningen fandt sted.
Forsvarets Auditørkorps skal nu undersøge om alle sikkerhedsprocedurer er overholdt, da ulykken skete.
Hærens Operative Kommando har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til ulykken, skriver TV2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned