Tyrkiets europaminister, Egemen Bagis, kalder Danmark uansvarlig efter dagens afgørelse i Roj TV-sagen.
Det skriver politiken.dk efter at have modtaget en pressemeddelelse fra ministeren.
- Denne afgørelse fra domstolene i Danmark er yderst uheldigt og er vanskelig at formidle. Det er selvmodsigende at acceptere, at en terrororganisation transmitterer dens propaganda, men ikke at lukke tv-kanalen, skriver han til politiken.dk.
- Dette er en helt uansvarlig og uforsigtig beslutning. Denne beslutning tjener terrorisme og terrororganisation, fortsætter han.
Bagis er kendt for at være meget loyal over for ministerpræsident Erdogan, og netop det tætte ideologiske bånd mellem de to kan varsle om, hvilken reaktion der er på vej fra den tyrkiske top.
Og ministeren fortsætter den hårde kritik:
- Beslutningen truffet af domstolene i Danmark har opfordret til terrororganisation og til "Brevik"-agtig racistisk mentalitet, lyder det.
Bagis mener, at den dømmende magt i Danmark har handlet ud fra en forståelse, der hedder "Lad sovende hunde ligge", og at vi nu officielt har budt "monsteret" ind i vores eget hus med dagens beslutning.
- Det er det danske folk og ungdommen generelt, der vil blive mest berørt af denne beslutning, skriver han og forklarer:
- Med denne beslutning vil danske unge i endnu højere grad stå over for endnu en trussel om at blive afhængige af de illegale stoffer spredt af den terroristiske organisation i Europa, skriver han med henvisning til, at PKK's angiveligt tjener store penge på narkosalg.
Den tyrkiske minister forsikrer desuden danskerne om, at vi fra nu af lever i et mindre sikkert land side om side med en terrororganisation og opfordrer til, at anklagemyndigheden ikke tøver med at anke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned