Røntgenundersøgelser er ikke alle steder på Storstrømsbroen det mest optimale, når der skal fastslås, om der er revner eller ej.
Derfor er Banedanmark lige nu i gang med at tjekke den gamle bro med ultralyd.
- Grunden til, at vi er gået over til at bruge ultralyd, er, at vi ved vores gennemgang af broen har fundet nogle indikationer på revner, det vil sige steder, hvor det kan se ud som om, der er nogle revner. I de områder kan røntgen ikke anvendes, og derfor prøver vi nu med ultralyd at se, om vi kan fastlægge, om der er revner eller ej, siger Søren Boysen, der er områdechef hos Banedanmark.
Foreløbig er der tale om 30 steder, hvor Banedanmark har fundet revneindikationer.
Søren Boysen oplyser, at arbejdet med ultralydsundersøgelserne startede i går. Sideløbende fortsætter de oprindelige undersøgelser med røntgen, og Søren Boysen forventer, at den samlede broundersøgelse - altså både med røntgen og ultralyd - vil blive afsluttet i slutningen af denne uge.
Ifølge Søren Boysen er der indtil videre intet, der tyder på, at broen ikke igen kan åbnes for togtrafik som planlagt, altså den 14. november.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned