Undersøgelser for brystkræft skal skræddersys den enkelte

Alle kvinder mellem 50 og 69 år modtager cirka hvert andet år en indkaldelse i e-Boksen eller postkassen til at få foretaget en undersøgelse for brystkræft.

Sådan har det været siden 2007, hvor screeningerne blev et landsdækkende tilbud.

Nu kan en gruppe kvinder i et videnskabeligt projekt bane vej for, at det bliver den enkelte kvindes risiko for at få sygdommen, der afgør, hvor ofte turen skal omkring mammografiklinikken.

Bliver projektet en succes, kan det ændre strategien for brystkræftscreening i Danmark, siger Stig Bojesen, der er overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og professor på Københavns Universitet.

Nogle kvinder kan nøjes med at blive undersøgt hvert fjerde år, mens andre skal af sted hvert år.

- Det giver god mening at fordele screeningen efter risiko, så dem, der har høj risiko, skal screenes ofte, mens dem med lavere screenes sjældnere.

- Vores projekt skal vise, om kvinderne er interesserede i, at det gøres på den måde, siger Stig Bojesen.

Fra 2023 vil 1000 tilfældigt udvalgte kvinder, der møder til screening i hovedstaden, blive tilbudt at deltage.

De vil i en lodtrækning blive delt i to lige store grupper, hvor den ene gruppe fortsætter i det gamle program, mens den anden vil blive undersøgt for deres personlige risiko.

De skal svare på spørgsmål om livsstil, herunder rygning og alkoholforbrug, ligesom de vil blive målt og vejet.

De vil også blive spurgt, om de har børn, og i givet fald hvor gamle de var, da det første barn blev født. Hvor længe de ammede, ligesom de skal svare på, om nogen i familien har haft brystkræft.

Derudover skal en blodprøve måle genetiske varianter.

- Alt det bliver hældt sammen og kombineret i en meget præcis risikomodel, som bygger på data fra over 200.000 kvinder, siger Stig Bojesen.

Kvinderne inddeles i fire grupper. 230 af de 500 forventes at have så lav en risiko, at de kun behøver at møde hvert fjerde år.

- Til dem vil vi sige, at de ikke har gavn af at blive screenet hvert andet år. De har kun alle ulemperne med at få brysterne mast flade, ventetiden på resultatet og risikoen for at få falsk positivt svar.

220 kvinder vil tilhøre mellemgruppen, som skal fortsætte med undersøgelser hvert andet år som hidtil.

Tilbage er en lille gruppe på 45 kvinder med forhøjet risiko. De vil blive tilbudt en årlig screening.

Skræddersyede screeninger er nyt i Danmark, og derfor er Kræftens Bekæmpelse i gang med at undersøge, hvad danske kvinder synes om muligheden.

Ifølge Janne Bigaard, der er overlæge i organisationen, viser erfaringer fra Holland, England og Sverige, at holdningerne er delte.

- Det overordnede koncept om, at ressourcerne tildeles dem, der har mest behov, kan kvinderne godt lide.

- Men det er ikke sådan, at kvinder med lav risiko umiddelbart synes, at det er superrart, at de slipper med færre screeninger. En del ønsker at fortsætte med de samme, siger Janne Bigaard.

Om det dilemma også gælder danske kvinder, skal interviews og en spørgeskemaundersøgelse vise.

På længere sigt kan undersøgelser for lunge-, prostata- og tarmkræft blive de næste, der skræddersys den enkelte.

/ritzau/