Varm onsdag vil alligevel ikke slå varmerekord fra 1975
Selv om varmerekorden ikke ser ud til at blive slået i dag, fortsætter det meget varme sommervejr. Flere steder i landet kommer temperaturerne op på 35 grader. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Varmerekorden på 36,4 grader fra 1975 ser alligevel ikke ud til at blive slået på denne ellers solrige onsdag.
Det ser alligevel ikke ud til, at varmerekorden på 36,4 grader fra 1975 bliver slået onsdag.
Det bliver dog stadig "en meget varm dag", fortæller Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt onsdag morgen.
På Sjælland, Lolland og Falster kan temperaturerne komme op omkring 35 grader, mens resten af landet kan forvente mellem 27 og 32 grader.
Vejret bliver en kende køligere ved den jyske vestkyst, hvor temperaturerne muligvis kan komme ned omkring 20 grader.
- I dag bliver en dag med meget varm luft. Men vi kommer ikke til at slå varmerekorden, siger Mette Wagner.
- Den varme luft er allerede begyndt at komme ind over landet i løbet af natten, som de fleste steder kan betegnes som en tropenat. Nogle steder i Jylland har de dog været nede på 18 grader i nat, hvilket må have været dejligt for dem.
Onsdagen starter ud med sol de fleste steder i landet. Dog er der en koldfront over Nordsøen, som skaber mulighed for regn- og tordenbyger i Nordjylland.
I løbet af dagen begynder koldfronten at bevæge sig ind over landet mod øst, hvilket kan skabe lidt spredte regn- og tordenbyger flere steder i landet.
Sommeren har i år på mange måder været ekstraordinær, og flere både varme- og tørkerekorder er blevet slået.
I de 14 år, hvor DMI har beregnet tørkeindekset, har der eksempelvis aldrig været så mange tørkedage i løbet af et sommerhalvår som i år.
Og den seneste opgørelse fra DMI viser, at det ekstremt høje tørkeniveau ser ud til at fortsætte.
Selv om der højst sandsynligt vil falde nogle millimeter de kommende dage og i løbet af weekenden, vil det højst sandsynligt kun ske lokalt, viser opgørelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned