Havefolk, bådfolk og andet godtfolk med hang til udendørs sysler skal ikke forvente at kunne smide overtøjet og få sol på kroppen i alt for store mængder. Resten af påsken bliver vejret fortsat en pose blandede bolsjer med ustadigt vejr: Skyer, lidt sol og regn.
- Påskelørdag bliver skyet, og det sydvestlige Jylland kan vente lidt regn. Det bliver 10 grader, hvor det er varmest, og temperaturen om natten kommer ned mellem to og frem grader, siger vagthavende meteorolog Bill Vejdegren fra DMI.
Påskedag, søndag, kommer der skyer og regn til det meste af landet, men det klarer noget op ud på eftermiddagen. Temperaturen bliver op til mellem fem og 10 grader og ned til mellem to og fem grader natten til mandag.
2. påskedag byder på enkelte regnbyger og lidt sol med uændrede temperaturer.
- Det bliver ikke super dårligt, men heller ikke super godt, siger meteorologen.
Det ustadige vejr her i begyndelsen af april kommer oven på en marts, der endte i temperaturforskellenes superliga. Forskellen på de målte temperaturer var på 36,8 grader. Den højeste temperatur i marts blev målt til 17,7 grader og den laveste var på minus 19,9 grader.
Ikke siden 1996 har der været større forskel på den højeste og den laveste temperatur i en måned. Det sender marts 2010 ind på en 15.-plads i temperaturforskellenes kapløb.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned