Det blæser den forkerte vej for Vestas, én af markedets giganter inden for produktionen af vindmøller.
Det kom senest til udtryk mandag, da aktien i Vestas blev ramt af et kursfald på yderligere 2,5 procent. Kursen er nu 65,65, og vi skal tilbage til 2004 for at finde et så lavt niveau.
I midten af 2008 toppede aktien i kurs 692, men med undtagelse af par forbigående opture er det siden mest gået ned ad bakke.
Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, siger til Ritzau Finans, at der findes flere årsager til Vestas-aktiens seneste nedtur.
- Vestas har været ramt af usikkerheden på aktiemarkedet. Men det er også et spørgsmål, om Vestas har leveret det lovede, siger Jacob Pedersen.
Han henviser her til, at selskabet har sænket forventningerne til både omsætning og indtjening for det regnskabsår, der slutter om mindre end tre uger.
Desuden har Vestas i år droppet sine langsigtede målsætninger i strategiplanen Triple 15. Som pejlemærker havde de bl.a. en omsætning, der i 2015 skulle runde 15 milliarder euro.
Kursen på Vestas-aktien er i 2011 faldet fra 176,10 til 65,65 mandag. Samtidig er selskabets markedsværdi reduceret fra 22,5 til 13,4 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned