Sne og islag truer nu med at tage livet af flere millioner solsorte.
Sådan lyder meldingen fra Dyrenes Beskyttelse, skriver Urban.
- For solsorten og andre småfugle bliver de kommende dage en drabelig kamp for overlevelse. Det voldsomme snefald har nemlig spærret adgangen til spisekammeret under kvas og blade, og derfor risikerer op imod 5,5 millioner af landets solsorte ganske enkelt at fryse og sulte ihjel, medmindre vi yder hurtig og effektiv nødhjælp i form af frø, fedt og frugt, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis til avisen.
Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er det kun et fåtal af landets solsorte, der vælger at flyve sydpå om vinteren. Langt de fleste bliver i Danmark, hvor de sammen med artsfæller fra Norge og Sverige forsøger at klare sig gennem den kolde tid med
nedfaldne bær og frø.
- Nu er livretterne gemt under en hvid dyne. Og det er overraskende for solsorten, som har vænnet sig til milde vintre, forklarer ornitologernes formand Christian Hjorth.
Ligesom Britta Riis håber han derfor på nødhjælp fra landets indbyggere:
- Et halvt æble, en fedtkugle eller en håndfuld solsikkekerner er nok. Og vil man være sikker på mange af de smukke forårskoncerter fra antenner og tagrygge, så er det selvfølgelig vigtigt at fortsætte fodringen, indtil sneen er væk, siger han til Urban.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned