VisitDenmark begejstret for udsigt til kystbyggeri
Tilladelsen til byggeri på kysten møder efterspørgslen, og vil give dansk turisme et boost, mener VisitDenmark
Hos VisitDenmark vækker regeringens tilladelser til ti kystnære byggeprojekter stor glæde.
- Det er rigtig godt. Det ser rigtig spændende ud, siger administrerende direktør for VisitDenmark, Jan Olsen.
Han er meget tilfreds med de ti byggeprojekter, som der er blevet lagt op til, og han mener, at de lever op til den efterspørgsel, som turistorganisationen oplever fra udenlandske turister.
- Vi får her nogle attraktioner, som vil imødekomme efterspørgslen efter en stærkere sammenhængskraft mellem kystbyen og kysten, siger han og fortsætter:
- Turisterne vil ikke bare sidde på stranden, de vil også gøre noget og opleve noget. De vil gerne have muligheden for at få en kop kaffe og stadig nyde den fantastiske natur, vi har, siger han.
Han forventer, at byggeprojekterne alt i alt vil give dansk turisme et boost, men at der skal mere til for at opveje det fald, Danmark har oplevet i tyske turister, der rejser til landet.
- Jeg tror ikke på, at størrelsen af de her projekter vil absorbere det fald, siger Jan Olsen, der mener, at opbremsningen i tysk økonomi har haft en betydning.
Der har ellers været meget kritik af byggeprojekterne.
Over 100.000 danskere har skrevet under på, at de ikke vil have byggerier på Danmarks ubrudte kystlinje, og Danmarks Naturfredningsforening mener, at projekterne får altødelæggende konsekvenser.
Jan Olsen mener dog ikke, at de tilladte byggeprojekter vil ødelægge naturen, selvom der altså nu for første gang bliver åbnet op for at bygge på Danmarks hidtil ubebyggede kystlinje.
- Bygningerne tager hensyn til, at det skal være på naturens vegne. Vi har en lang og flot kyst, og jeg er meget glad for, at vi med de her projekter ikke begår de fejl, som andre turistlande har gjort, siger han og henviser til sydeuropæiske strande, hvor der er blevet bygget mange hoteller.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned