Voldsom blæst spænder ben for trafikken
Kraftig vind forstyrrer færgeafgange til og fra Bornholm samt flytrafikken til og fra Københavns Lufthavn.
Fredag er det med at holde tungen lige i munden, hvis man vover sig udenfor. Et kraftigt blæsevejr har sneget sig ind over størstedelen af landet, og det går ud over trafikken flere steder.
I Københavns Lufthavn meldes der om forsinkelser på fly til og fra lufthavnen.
I Jylland har vinden også godt fat. På Guldsmedgade i Aarhus er dele fra et tag på en bygning blæst af, skriver Aarhus Stiftstidende.
Både Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen har fået henvendelser om løse genstande og tagsten, der er faldet ned fra bygninger.
På grund af vind, vejr og vandforhold har Scandlines været nødsaget til at aflyse fire færgeafgange fra Gedser klokken 9, 11, 13 og 15 fredag.
Færgerne sejler igen efter planen klokken 19.15, oplyser Scandlines i en pressemeddelelse.
Et væltet træ satte tidligere fredag eftermiddag en stopper for togtrafikken mellem Ringsted og Næstved. Togene kører igen, oplyser DSB lidt efter klokken 15 på Twitter.
Molslinjen aflyser flere afgange mellem Bornholm og Ystad lørdag grundet voldsom vind. Det skriver Bornholms Tidende.
Afgangene med "Molslinjen Express" klokken 10.30, 14.30 og 18.30 fra Rønne er således aflyst, mens det samme gælder for afgange fra Ystad klokken 12.30, 16.30 og 20.30.
I stedet sejler færgen "Povl Anker" klokken 16.30 fra Rønne og klokken 20.30 fra Ystad.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned