Danmark ventes at blive ramt af kraftige byger natten til fredag og fredag formiddag.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventer, at der kan lokalt falde mellem 20 og 40 millimeter regn.
- Det begynder sent torsdag aften i sydvest, og det er overstået langt de fleste steder i morgen tidlig. Længst mod nord vil der stadig hænge noget tilbage fredag formiddag.
- Men det hærger mest i nattetimerne, siger vagtchef i DMI Jørn Thomsen.
Tidligere torsdag regnede DMI med, at de mest udsatte områder vil blive den vestlige del af Fyn samt Østjylland og Sønderjylland. Men nu udvider DMI varslet om kraftig regn til hele landet.
Syddanmark må forberede sig på endnu et skyl efter de voldsomme regnbyger natten til mandag, for regnen kan lokalt være skybrudsagtig i de sydlige og østlige dele af landet.
Mandag ramte regnen særligt Lolland-Falster og de sydøstlige dele af Sjælland og Fyn.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie