Ildens spor

Tre røgdykkere - fra venstre Frederik Madsen , Mads Andersen og Konrad Beenfeldt - var under dæk, da færgen "Ida" brændte. Først afsøgning, så slukning. Foto: Lars Schmidt

Brand i færgen "Ida": "Der skulle ikke være gået mange minutter mere …"

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var en forholdsvis sjælden opgave, som  Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev sendt ud på sent lørdag eftermiddag. En brand i færgen "Ida", som er et stykke sejlende kulturhistorie, skal håndteres varsomt - men stadig sikkert. 

Først med afsøgning og siden med slukningsarbejdet. 

Sandsynligvis begyndte branden i motorrummet, og ifølge de foreløbige informationer kom branden via skorstenen retur til motorrummet via udstødningen.

Tre røgdykkere blev fotograferet af Lars Schmidt, imens de fik en pause fra arbejdet. Alle tre arbejdede de under dækket for at slukke branden. 

De måtte skære sig vej igennem noget af det gamle tømmer for at få adgang til motorrummet.

- Vi prøver at være forsigtige og gelente for at passe bedst muligt på den gamle dame, forklarede de til fotografen.

- Der skulle ikke være gået mange minutter ekstra … så kunne det have været gået helt galt.

Og fotografen? Ja, han strandede på Bogø Havn efter at have kørt “ræs” mod tiden for at nå den sidste færge klokken 18.15 til Bogø. Færgen nåede de. Men det er endnu uvist, i hvilket omfang færgen har taget skade efter branden. 

Det krævede en særlig indsats at slukke branden. Foto: Lars Schmidt