Krimi

Gennem de seneste 30 år er der sket et markant fald i antallet af indbrud i private hjem. I slutningen af 1990’erne blev der anmeldt omkring 50.000 indbrud årligt, mens der i 2024 blev anmeldt 15.000 indbrud. (Arkivfoto).

Indbrudstyven bliver ældre og flere er kvinder

Gennemsnitsalderen for indbrudstyve er steget til 33 år, mens andelen af kvinder er mere end fordoblet siden 2018. Samtidig bor de fleste alene og er uden job.

Mørket har lagt sig over villavejen, og familien sover tungt. Alligevel er der en person, der bevæger sig rundt i huset med blik for værdier, der kan omsættes.

Man kan måske forestille sig en ung, rodløs gerningsmand. Men i virkeligheden er der typisk tale om en helt anden profil.

Gennemsnitsalderen for herboende indbrudstyve er således steget, mens andelen af kvinder er mere end fordoblet.

Det viser en undersøgelse af indbrudstyve og hælere, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget.

Indbrudstyve, der bor i Danmark, var i gennemsnit 33 år for tre år siden. For 17 år siden var de i gennemsnit 25 år.

Andelen af sigtede under 25 år er samtidig reduceret betydeligt - fra 60 procent til 20 procent.

Ifølge kriminolog Peter Kruize, stifter af centret, hænger det sammen med, at unge er blevet mere tiltrukket af digital kriminalitet.

- De unge synes, at digital kriminalitet er sejt. Der er også en hurtig gevinst, siger han og tilføjer:

- De behøver ikke at komme ud af deres komfortzone. De kan sidde derhjemme og gøre det.

Kriminologen nævner blandt andet, at der kan være en hurtig gevinst ved at sælge svindelbilletter til diverse arrangementer.

Det er ikke sådan, at folk over 25 år er begyndt at begå langt flere indbrud.

Gennem de seneste 30 år er der således sket et markant fald i antallet af indbrud i private hjem.

Derfor kan det heller ikke konkluderes, at flere kvinder er blevet kriminelle, selv om andelen er steget fra 4 til 9 procent siden 2018.

Faktisk har antallet af kvinder, der begår indbrudstyveri, været stort set konstant, siger Peter Kruize.

- Det er stadig en lille andel, tilføjer kriminologen.

Af de herboende er 72 procent af dansk oprindelse, og der er en faldende overrepræsentation af indvandrere og efterkommere.

- Der er generelt tale om en socialt marginaliseret gruppe. 80 procent af de sigtede for indbrud og indbrudsforsøg er uden for arbejdsmarkedet, siger Emil Rethmeier Madsen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Han pointerer også, at langt de fleste lever alene, mens knap halvdelen har været i behandling for stofmisbrug.

Det sidste overrasker Peter Kruize, som havde tænkt, at stofmisbrugere ikke udgjorde en stor andel.

- Men det gør de åbenbart, siger han.

De professionelle hælere adskiller sig ved at være ældre, og de har sjældnere erfaring med misbrug.

Indbrud i private hjem i Danmark bliver i stigende grad begået af omrejsende udenlandske statsborgere. Hovedparten stammer fra Rumænien og Litauen.

I 2008 udgjorde de seks procent af sigtelserne for indbrud i beboelse.

Efter ophævelsen af corona-indrejserestriktionerne har andelen stabiliseret sig på omkring 25 procent.

Undersøgelsen viser også, at størstedelen - 68 procent - af indbrudstyvene indgår i omfattende kriminelle netværk.

Rapporten kortlægger desuden, at mange dømte indbrudstyve falder tilbage i kriminalitet.

Stabile familieforhold, sociale relationer uden for kriminelle miljøer, job og uddannelse spiller ind på, at kriminaliteten ophører.

- Vores typiske billede af en indbrudstyv eller hæler har hidtil bygget på fornemmelser, siger Emil Rethmeier Madsen.

- Men på baggrund af den nye undersøgelse har vi nu et bedre kendskab til denne gruppe og kan dermed målrette forebyggelsen bedre.

Undersøgelsen skal blandt andet bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.

Kortlægningen bygger på registeranalyser og netværksanalyser blandt personer, der har været sigtet for indbrud eller hæleri i perioden 2008 til 2022.

Den er betalt af TrygFonden.

/ritzau/