Badehotellet-stjerne har fået en ny kæreste
Benedikte Hansen har to ægteskaber bag sig, men har fundet kærligheden igen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Skuespillerinden Benedikte Hansen mødte op til premieren på "Den gerrige" på Grønnegårds Teatret i København med sin nye kæreste, Ole, skriver Billed-Bladet.
Skuespillerinden Benedikte Hansen havde en ganske særlig ledsager med til premieren på "Den gerrige" på Grønnegårds Teatret i København onsdag aften.
Her havde hun sin nye kæreste, advokaten Ole Damsbo, med.
Det skriver Billed-Bladet, som har knipset et par billeder af parret, som ellers var fåmælte om forholdet.
Ifølge ugebladet ville de gerne holde det for sig selv, hvor de havde mødt hinanden henne, og hvor længe de har dannet par.
Benedikte Hansen har to ægteskaber bag sig.
Fra 1983 til 1993 var den i dag 64-årige skuespillerinde gift med skuespiller, instruktør og forfatter Gerz Feigenberg.
Fra 1998 til 2007 var hun gift med juristen Michael Christiansen, som også har været direktør for Det Kongelige Teater i København, hvor Benedikte Hansen gennem mange år var tilknyttet skuespiller.
Hun har en lang karriere på de skrå brædder, men har også medvirket i en række store succeser på tv. Blandt andet i "Badehotellet", "Sygeplejeskolen" og "Borgen".
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie