Felix Smith er yderst begejstret for biler og har tidligere været vært på den danske udgave af programmet "Top Gear". (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Red Bull Racing Showrun rammer Københavns gader 19. august. Vært Felix Smith og youtuber Rasmus Brohave guider publikum gennem motorsportsfesten.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Efter fire års fravær drøner motorsportseventet Red Bull Racing Showrun atter gennem de københavnske gader.
Det annoncerer Red Bull Racing Showrun i en pressemeddelelse.
Når Red Bull Racing Showrun svinger forbi Danmark igen, er det vært Felix Smith og youtuber Rasmus Brohave, som står for at guide publikum gennem eventet, som finder sted 19. august.
Felix Smith er yderst begejstret for biler og har tidligere været vært på den danske udgave af programmet "Top Gear".
- Det er endnu ikke lykkedes at få Formel 1 til Danmark, så Red Bull Showrun er det tætteste, vi kommer på lidt af magien fra motorsportens kongeklasse, siger Felix Smith i pressemeddelelsen.
Annonce
Motorsportsfans kan nemlig overvære den skotske racerstjerne og grandprixvinder David Coulthard ræse ned ad en 500 meter aflukket rute med flere hundrede kilometer i timen midt i København.
I Sebastian Vettels mesterskabsvindende racerbil RB7, der sikrede tyskeren sit andet mesterskab, vil David Coulthard demonstrere den kraft, som en Formel 1-bil besidder.
I Sebastian Vettels mesterskabsvindende RB7, der sikrede tyskeren sit andet mesterskab, vil racerstjernen David Coulthard demonstrere den kraft, som en Formel 1-bil besidder, midt i hjertet af København. (Arkivfoto). Foto: Indranil Mukherjee/Ritzau Scanpix
Den glæder Rasmus Brohave sig til at opleve på nærmeste hold.
- Publikum kan forvente sig sjove og spændende indslag og forhåbentlig blive blæst bagover af de vilde biler og historier, som man får en unik mulighed for at komme helt tæt på, siger han i pressemeddelelsen.
Ud over Red Bull Racings Formel 1-bil kan tilskuerne til Red Bull Showrun også se driftbiler og motorcykelstunts fra blandt andre danske Mike Jensen, lyder det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned