Nåede du at få billet? Stor koncert udsolgt på fem timer
Til sommer står den igen på Grøn Koncert. Arkivfoto: David Arnholm
David Arnholm
Der er desværre stadig ingen Grøn Koncert på Sydhavsøerne, så lokale, der gerne vil se tidens hotte navne, har ofte vendt snuden nordpå og taget til Næstved for at deltage i festlighederne.
Og hvis du er en af dem, der har planer om at gøre dette i år, så er det allerede for sent, hvis ikke du har sikret dig en billet.
Knap fem timer efter at billetsalget blev skudt i gang, var der udsolgt. Dermed blev sidste års rekord, hvor første by først blev udsolgt efter 23 dage, blæst bagover.
Det samme gælder for Grøn i Valby.
Indsamlingschef hos Muskelsvindfonden, Theis Petersen, er både begejstret og overvældet.
– Det er helt vildt! Kunderne har totalt taget røven på os, og det gik ud over teknikken her til formiddag. Vi er væltet bagover af al interessen og er dybt taknemmelige. Det betyder alverden for vores arbejde, siger han.
Grøn offentliggjorde tidligere i dag de første to navne: Gilli og Medina. Seks andre artister er stadig hemmelige, men det har ikke stoppet tusindvis af fans fra at klikke sig ind i en grøn kø.
Billetter kan stadig købes til Grøn i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned