TV 2-kommentator henrykt: Mor til endnu en lille pige
Håndboldekspert Lærke Møller og hendes mand, Thomas Enevoldsen, kan nu kalde sig forældre til to, efter at deres andet barn, datteren Nora, er kommet til verden. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den tidligere håndboldprofil Lærke Møller, som nu deler sin ekspertise på TV 2, og den forhenværende fodboldspiller Thomas Enevoldsen er blevet forældre igen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En vaskeægte sportsbaby er kommet til verden.
Håndboldekspert Lærke Møller og hendes mand, den tidligere fodboldspiller Thomas Enevoldsen, er nemlig blevet forældre til en lille pige for anden gang.
Det annoncerer parret på Instagram.
- Så kom lillesøster Nora endelig ud til os, jubler den nybagte mor, som var gået over tid.
Det var tilbage i december, at parret kunne afsløre, at de ventede en lille ny.
Annonce
- Glædelig jul fra os fire. Vi glæder os til juni, hvor Cali får en lillesøster, skrev Lærke Møller i et Instagram-opslag med et dertilhørende billede af storesøster.
Hun kom til verden 29. juli 2020, og dermed ligger fødselsdagen ikke langt fra lillesøsters.
Der er ikke noget at sige til, hvis der gemmer sig et par håndbold- eller fodboldspillere i de to piger.
Deres mor er tidligere håndboldspiller og nåede at spille adskillige kampe for landsholdet. 34-årige Lærke Møller spillede som professionel for blandt andet Team Esbjerg og TTH Holstebro.
I dag er hun håndboldekspert på TV 2 Sport, samtidig med at hun arbejder som diætist på Aalborg Universitetshospital.
Hendes mand, 35-årige Thomas Enevoldsen, har en baggrund som fodboldspiller. Han har spillet i flere internationale klubber og for det danske landshold. Herhjemme har han tørnet ud for nordjyske AaB.
/ritzau/
Lærke Møller og Thomas Enevoldsens døtre har to sportskyndige forældre. Lærke Møller er tidligere håndboldspiller, mens Thomas Enevoldsen har en fortid på grønsværen. Her ses han i aktion for klubben Aab i 2016. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned