Årgang 1967/68 fra landbrugsskole efterlyses
Et foto af årgang 1967/68 på Høng Landbrugsskole. Nu efterlyses eleverne fra årgangen i forbindelse med 50-års jubilæet.
Landbrugsskole søger elever fra årgang 1967/68 til jubilæumsmiddag.
Det er blevet tid til 50 års jubilæum for årgang 1967/68 på Høng Landbrugsskole. Derfor holder landbrugsskolen jubilæumsmiddag 20. april. I den anledning efterlyses elever fra årgangen, som Høng Landbrugsskole kan sende invitationen ud til.
Der gik 61 elever på årgangen, oplyser Kaj Jørgensen, der har taget initiativ til at forsøge at samle så mange fra årgangen som muligt til en hyggelig sammenkomst.
- Det kunne være hyggeligt at mødes. Størsteparten er pensioneret nu, og det kunne være sjovt at høre om folks liv og færden gennem årene. Vi havde et godt sammenhold, da vi gik på landbrugsskolen, siger Kaj Jørgensen, som derfor efterlyser en adresse eller mailadresse på årgangens elever, da de fleste jo nok bor et helt andet sted i dag end dengang.
I forbindelse med jubilæumsmiddagen på Høng Landbrugsskole vil der også være en rundvisning, hvor man kan høre mere om, hvordan skolen fungerer i dag.
Er du fra årgang 1967/68 på Høng Landbrugsskole, kan du kontakte Kaj Jørgensen, Tjæreby på Falster på telefonnummer 40 44 83 74 eller email hoejvang@post.tele.dk, så vil han sørge for, at du får en indbydelse tilsendt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned