Nye minilæssere hos Dianalund Motor
Christian Andersen fra Dianalund Motor er klar til at sælge og servicere minilæssere, som nu har skiftet kulør og navn fra gule Mustang til røde Manitou. Her med en italiensk Cangini-grenknuser i front.
Dianalund Motor er Scantrucks første officielle minilæsser-forhandler på Sjælland.
Maskinerne var gule og hed Mustang, da direktør Christian Andersen hos Dianalund Motor A/S første gang tog en snak med sælger Michael Lehnshøj hos Scantruck. Nu er aftalen faldet på plads: Dianalund Motor er Scantrucks første officielle forhandler af minilæssemaskiner på Sjælland. Men ikke af gule Mustang'er. Derimod røde Manitou-minilæssere.
- Manitou er helt i front på verdensplan med teleskoplæssere og terrængående gaffeltruck. Koncernen ejer Mustang, som producerer både knækstyrede og skridstyrede minilæssere og har besluttet at forenkle tingene ved simpelthen at markedsføre ét mærke. Det hedder så Manitou, og maskinerne er de samme, men blot røde. Minilæserne produceres uændret på samme fabrik i USA, så der er tale om de samme produkter, blot i en anden farve, forklarer sælger Michael Lehnshøj fra Scantruck..
Dianalund Motor debuterede som forhandler af Manitou-minilæssere i forbindelse med udstillingen Have & Landskab i Slagelse.
Christian Andersen er anden generation i det sjællandske maskinfirma, som hans far Kurt Andersen grundlagde i 1979. Efter et glidende generationsskifte over fem år, blev Christian Andersen eneejer af Dianalund Motor A/S den 1. januar i år.
Foruden direktøren selv, har yderligere syv medarbejdere deres daglige dont i virksomheden på Ventemøllevej i Dianalund.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned