Når juletræet er fældet, er det en god idé at sætte det i vand, hvis du vil have det til at stråle gennem hele julen. Her har en familie fundet årets juletræ i Kærehave Skov ved Ringsted.
Det er tid til at hente årets juletræ, og med den rette behandling står træet smukt og fint hele julen.
Denny Michael JakobsenDennyMichael Jakobsen
OffentliggjortSidst opdateret
Hvis du ikke allerede har sørget for årets juletræ, er det ved at være tid. Supermarkederne har haft juletræer til salg siden slutningen af november. Træerne er skovet de første dage i november med temperaturer på 10-15 grader. Men det er ikke opskriften på det gode træ.
Sådan lyder det fra landskabskonsulent Søren Paldudan, som er skovrider i Kærehave Skov ved Ringsted. Her sørger han for, at juletræerne altid er frisk skovede.
- Vi skover løbende, så at alle kunder oplever, at træet er nyskovet, uanset om man køber i starten af sæsonen eller i slutningen. Over 50 procent af træerne sælges de sidste 10 dage før juleaften, fortæller han.
Søren Paludan anbefaler, at man behandler juletræet med omtanke. Man skal tage nettet af lige så snart, man kommer hjem og sætte træet et køligt sted, inden det skal ind i stuen.
- Sæt det gerne i en spand vand. Og i stuen skal træet ikke placeres tæt ved varme-elementer som radiator og brændeovn. Det allerbedste er at sætte træet i en fod med vand og husk her, at det er som med afskårne blomster. For at træet skal kunne suge vand, kræver det et friskt snit. Behandlet korrekt, og med foden i vand, vil juletræet stråle med friske grønne nåle hele julen, forklarer Søren Paludan.
Annonce
Han har selv behandlet juletræet sådan hvert år i de sidste 20 år, og han kunne aldrig drømme om at benytte en juletræsfod uden vand.
I Kærehave Skov kan man købe Easyfix-systemet. Her bores et hul i bunden af træet, som passer til foden, der også er en vandskål, og træet kommer til at stå 100 procent opret.
Der er i øvrigt åbent i Kærehave Skov hverdage og weekend fra kl. 10-16 og også 24. december fra kl. 10-12. I weekenden er der julehygge ved bålhytten, hvor der er gratis gløgg, varm saft og brunkager, ligesom der kan købes vafler. Adressen er Østre Ringvej 40, Ringsted
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie