To unge landmænd hædret
Daniel Lindholm, Korshøjgård (tv.) og Niels Jensen, Arresøgård, er kåret til "Årets Unge Landmand". Foto: Denny Michael Jakobsen
Denny Michael Jakobsen
Daniel Lindholm og Niels Jensen kåret til "Årets Unge Landmand".
Der er gåpåmod og en tro på fremtiden blandt de unge nordsjællandske landmænd. Bestyrelsen for Nordsjællands Landbrugsskole Fond har derfor besluttet at uddele prisen ”Årets Unge Landmand” til to unge landmænd efter indstilling fra Nordsjællands LandboUngdom.
Daniel Lindholm, 26 år, fra Korshøjgård i Jørlunde og Niels Jensen, 24 år, fra Arresøgård i Auderød fik overrakt prisen ved generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening.
For fire år siden sad en ung mand i Slangerup med en drøm om at købe ejendom og starte egen maskinstation op. Den unge mand, Daniel Lindholm, forfulgte sin drøm og ejer i dag sammen med sin kæreste Lene landbrugsejendommen Korshøjgård med 27 ha i Jørlunde mellem Slangerup og Ølstykke.
Daniel forfulgte også den anden halvdel af drømmen og startede således også maskinstation op, hvor det er presning og wrapning samt saltning og snerydning, som er de primære opgaver.
Den anden af årets unge landmænd er Niels Jensen fra slægtsgården Arresøgård i Auderød tæt på Arresø. Her bor Niels sammen med sin kæreste Camilla og sine forældre.
Niels Jensen uddannede sig som landmand fra Høng Landbrugsskole med henblik på at starte landbrugsaktiviteter op i det nordsjællandske. I dag driver han også maskinstation i partnerskab med sin far og lillebror. Niels har i det daglige et stort ledelsesansvar i virksomheden, hvor han modtager ordrer og styrer logistikken. Telefonen er med på traktoren, når der Wrappes grovfoder til nordsjællandske husdyr.
Ved siden af maskinstationen driver Niels 80 ha konventionelt planteavl i forpagtning og 13 ha økologisk planteavl. På ejendommen er der også kødkvæg til afgræsning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned