23 millioner blev ikke brugt i 2016
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Guldborgsund Kommune nåede sidste år ikke at bruge 23 millioner kroner, der er øremærket til de ældre.
Ældre og deres pårørende klager jævnligt over, at der ikke er personale nok på plejehjemmene, og at rengøringsstandarden i hjemmeplejen halter. Imens står der 23 millioner kroner på Guldborgsund Kommunes konto til ældreomsorg, som ikke blev brugt i 2016.
Pengene skal nu overføres til 2017, hvilket byrådet torsdag aften gav tilladelse til.
Det kan forekomme som en skidt forvaltning af pengene, men det er ikke tilfældet, mener formanden for kommunes folkesund- og omsorgsudvalg, Bo Abildgaard (S).
Det er nemlig ikke kommunen, men statens skyld, at pengene fra ældrepuljen og værdighedsmillionerne ikke er brugt endnu.
- Alle pengene er sat af til projekter til gavn for de ældre, og de bliver brugt til det, de er ment til. Når projekterne er forsinkede, skyldes det, at vi får midlerne i øremærkede puljer og så sent, at vi ikke kan nå at bruge dem, inden året er omme. Det er helt uundgåeligt. Hvis vi forhaster os og bruger pengene på andre ting, end de er bevilliget til, skal vi betale dem tilbage. Mens det ikke er noget problem at overføre dem til det næste år, når de bliver brugt rigtigt, siger Bo Abildgaard og fortsætter:
- Det er noget bøvl, og jeg ville ønske, at staten bare ville give os midlerne og lade os selv bestemme, hvordan vi bruger dem. Men sådan er det ikke. Samtidig koster det os rigtig mange penge til at administrere puljerne. Penge som langt hellere skulle ud at arbejde til gavn for borgerne.
Læs også artiklen ”Prognose: Kø til en plads på plejehjemmene vokser” i fredagens Folketidende, hvor du også finder flere artikler fra torsdagens byrådsmøde i Guldborgsund Kommune
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned