Der er ikke rigtig nogen særlig udbredt kontrol.
Sådan lyder konklusionen fra Claus Von Elling, der er formand for Byggegruppen hos 3F, om det generelle billede, når det kommer til migrantarbejderes forhold i byggebranchen i Danmark, efter en række sager på Lolland-Falster.
- Vi ser flere og flere, der kommer hertil fra et tredjeland (lande uden for EU, red.), som kommer hertil via et EU-land for at omgå beløbsordningen, hvor de bare får en arbejdstilladelse fra det land, og så er de ikke registreret nogen steder, fordi de bare er udstationeret internt i EU, siger han.
Den samme konklusion kan man også læse i en rapport fra Aalborg Universitet fra 2023 om migrantarbejderes forhold i byggebranchen i Danmark.
Er det myndighederne eller entreprenørerne, der svigter?
- Det er både myndigheder og entreprenører. Vi mener, at virksomheder, der er har en overenskomst, har en forpligtelse til at sikre, at de arbejdere, der er på deres arbejdspladser, har deres papirer i orden. Også selvom de giver arbejdet videre til en underentreprenør.
- Ikke styr på det
Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet var i januar på besøg på en række byggepladser på Lolland-Falster, hvor der blev udstedt en række påbud, ligesom en udenlandsk mand blev udvist og sigtet for ulovligt arbejde.
En af disse byggepladser var i Nykøbing, hvor Boligselskabet Vendersbo er ved at opføre 48 rækkehuse.
Det var her, den udenlandske mand, der blev udvist, arbejdede, hvilket Bo Jørgensen, der er direktør i Bo-Hus, der er hovedentreprenør på byggeriet, tilskriver, at der har været nogle udskiftninger i de underentreprenører, der arbejder på byggepladsen.
- Vi kontrollerer ellers samtlige medarbejdere, der er på byggepladsen, men her har vi altså haft et svigt i forhold til de ansættelsesforhold for en underentreprenør, og det skal der jo ikke være, har han tidligere udtalt til Folketidende.
Men den type forklaring giver Claus Von Elling ikke meget for.
- Han (hovedentreprenøren, red.) har på ingen måde styr på, hvem der går og bygger på hans byggeplads, siger han.
Bør hovedentreprenører have bedre styr på, hvem der er på deres byggepladser?
- Hovedentreprenøren tager jo ansvar over for bygherren i forhold til, at han leverer den rigtige kvalitet af arbejdet. Så hvorfor skulle han ikke også have ansvaret for at sikre, at de medarbejdere, der går og arbejder på hans byggeplads og udfører arbejdet er her under lovlige vilkår?
Men har entreprenørerne og bygherrerne ressourcer nok til at gå og kontrollere alle, der arbejder på deres byggeplads, herunder også hos underentreprenørerne?
- Det er jo et valg, de træffer. De kunne jo ansætte dem i egen virksomhed, så ville de selv have styr på, hvem der er ansat, planlægning af arbejdet, og deres løn- og arbejdsvilkår.
- Handler om profit
Flere af underentreprenørerne på byggeriet i Nykøbing har desuden fået en række påbud for blandt andet ikke at have opstillet et stilads korrekt, ligesom de heller ikke havde håndteret byggestøv korrekt.
Her lød det fra både hovedentreprenøren og bygherrer, at nok var stilladset ikke opsat korrekt efter forskrifterne, men de havde valgt at opstille det på en anden måde.
- Der er ikke noget - synes jeg - ulovligt i det. Når Arbejdstilsynet kommer, så har de sådan en bog, de slår op i: Værn skal se ud på den måde der. Vi har så lavet det værn på en anden måde, som ikke nødvendigvis står i en bog, men det er lige så godt, men det mener de ikke, lød det fra Bo Jørgensen i Folketidende.
Claus Von Elling fortæller, at denne type forklaring er en, man har hørt flere gange fra entreprenører.
- Der er jo en grund til, at de her regler er der. Det handler om at have en lov, der beskytter lønmodtageren på arbejdsmarkedet. Virksomheden kan jo ikke rende rundt og lave deres egne vurderinger.
Men er nogle af de her regler for firkantede i forhold til, at man kan gøre det på forskellige måder?
- Nej. Det her handler om profit. At virksomhederne vil spare lidt penge, hvis de springer over hist og her. Så går det måske en lille smule hurtigere, men det kan simpelthen ikke være parameteret, i forhold til at beskytte menneskeliv. Vi har alt for mange, der dør inden for byggeriet hver eneste år, og byggeriet er en af de få brancher, der over de seneste 30 år har status quo på antallet af arbejdsulykker og dødsfald.
Bo Jørgensen fortalte i sidste uge til Folketidende, at de har efterkommet Arbejdstilsynets henstilling og anskaffet sig et værn, der lever op til Arbejdstilsynets krav, men han understreger, at han mener, at der ikke har været nogen fare ved det første værn.
